Om loppemarkeder

Hvad er et loppemarked - egentlig?

Et loppemarked er et sted, hvor du kan finde brugte ting, der er til salg, men hvor du skal "prutte" om prisen.

Det betyder, at du kan gå omkring forskellige boder og finde genstande som du synes er interessante. Når du har fundet en genstand, eksemeplvis en gammel kniv, som du mener du mangler i din samling hjemme, så kan du spørger personen der sælger kniven, hvad de skal have for den.

Herefter begynder en forhandlingsproces. Sælgeren er naturligvis mest interesseret i, at få mest muligt for sin vare, hvorimod køberen forsøger at få prisen så langt ned som muligt. Det betyder, at køberen ofte skal finde årsager til, at prisen skal ned. En årsag kan eksempelvis være, at køberen siger, at kniven er ganske sløv, og derfor kan sælgeren ikke forlange 200 kroner for kniven. Sælgeren kan så sige, at det tager 30 sekunder at slibe den, han finder en slibesten frem og sliber kniven på stedet, og fremviser så kniven for køberen - nu i skarp tilstand. Sælgeren kan så sige, at nu har kniven i hvert fald værdien på 200 kroner.

Derefter kan så acceptere det, eller måske påstå at kniven også har en revne i skaftet, som måske betyder at skaftet snart skal skiftes ud. Sælgeren, som måske ikke havde bemærket denne revne, kan derefter sige ok - og give et afslag i prisen på 50 kr.

Sådan kan en forhandling bølge frem og tilbage. Det kaaldes at "prutte om prisen".

Det sociale aspekt

Der er også, paradoksalt nok, et socialt aspekt til det at gå på loppemarked. Det er nemlig ofte ikke det at finde "gammelt guld" som er det eneste der tiltrækker mennesker fra nær og fjern. Mange deltager også i et loppemarked, fordi de synes det er fornøjeligt tidsfordriv. De går omkring, kan kommentere på forskellige varer, drikke en kop god kaffe, møde venner og familie, som også er ude og se sig nysgerrigt omkring.